Service

Vi yder totalløsninger på virksomhedsrengøring eller løser enkelte dele af virksomheders rengøringsbehov. Vi klarer rengøring af alle flader på et kontor – både vinduer, gulve, overflader, toiletter, mødelokaler og køkken. Vi gør rent sidst på dagen og i weekenden.

En ren og præsentabel arbejdsplads

En virksomhed er som et samlingspunkt genstand for mange menneskers færden, hvorfor grundig og regelmæssig rengøring er nødvendig. Samtidig er god rengøring en forudsætning for et godt indeklima og dermed for et godt arbejdsmiljø.

Som kunde hos Luna Service får man en rengjort og indbydende arbejdsplads. Det giver medarbejdere og besøgende velbehag.

Rengøring på kundens præmisser

Ingen virksomheder eller kontorer er ens. Rengøring kan derfor være en meget forskellig service fra virksomhed til virksomhed.

Vi aftaler i samarbejde, hvilke opgaver I har brug for at få udført og hyppigheden. På den måde finder vi i fællesskab den bedste rengøringsløsning til jer. I har altid mulighed for at ændre opgavebeskrivelsen og tilføje eller fjerne opgaver fra gang til gang. Vi holder løbende kontakt med jer for at sikre, at vores rengøring lever op til jeres forventninger.

Det er de samme rengøringsassistenter, der kommer fra gang til gang, fordi rengøring er en tillidssag. Samtidig sikres det, at rengøringen hver gang udføres med kendskab til jeres kontor og med afsæt i jeres behov.

Miljøbevidst rengøring

Miljøbevidst rengøring

Vi anvender primært svanemærkede rengøringsmidler, så få produkter og så lidt af dem som muligt for at undgå unødig brug af kemikalier. Vi har også besluttet at undgå rengøringsspray. Vores personale instrueres i helst at bruge en mikrofiberklud, der er fugtet med vand. Det gavner miljøet, vores kunder, deres ansatte og vores eget personale.

Øvrige serviceydelser

Udover den normale rengøring, kan vi også tilbyde øvrige services efter kundens ønske. Det kan fx være engangsrengøringer som flytterengøring, hovedrengøring eller festrengøring.

I tilfælde af, at I får brug for ekstra rengøring forud for et stort møde, arrangement eller lignende klarer vi også det.

Derudover kan vi tilbyde at tage os af efterfyldning, bestilling og levering af papirvarer, linned m.m.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, så er du altid velkommen til at kontakte os enten via telefon eller mail eller ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.

Kontakt Luna Service

...


Det siger vores kunder

Scroll to Top